SDA-rejse til Bulgarien

Det meste af rejsegruppen

18. - 29. september 2016

Efter 12 fantastiske dage med bus i Bulgarien er rejsens 27 deltagere hjemme igen mættet med indtryk. Turens idé var atter at færdes på en af kulturens hovedveje og blandt andet følge det første landbrugs vej mod vores område i det høje nord. Det interessante rejseprogram er omtalt i F&F nr. 4 2015 og bidrog sammen med turens rejseledere, arkæolog Katya Melamed og Oluf La Cour fra Orient Express, og de engagerede rejsedeltagere til en meget vellykket rejse!

Amatørarkæologer finder Danmarks største guldskat fra vikingetiden

Pressemeddelelse 16. juni 2016 - Forskning og Formidling - 41 20 61 44 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
de3findere
Team Rainbow Power i fuldt ornat. Fra venstre er det Poul Nørgaard Pedersen, Marie Aagaard Larsen og Kristen Dreiøe. Fotograf: Jørn Larsen.

Tre amatørarkæologer har fundet syv armringe fra 900-tallet på en mark i Jylland. Med en vægt på cirka 900 gram, er den Danmarks største vikingeguldskat.

Marie Aagaard LarsenDet kan godt betale sig at vende tilbage til et gammelt fundsted. Det gjorde det i hvert fald for de tre detektorførere, som kalder sig for Team Rainbow Power. Under sommersolen på en mark i Vejen Kommune fandt de i sidste uge syv armringe fra vikingetid. Én i sølv og seks i guld.

Det tog ikke de tre finderne lang tid at komme på sporet af det, der skulle vise sig at blive til Danmarks største vikingeguldskat. Efter at have gået på marken i kun ti minutter, begyndte en af deres metaldetektorer at bippe, og fra jorden dukker den første guldring op.

- Vi følte virkelig, at vi havde fundet guldet for enden af regnbuen, da vi fandt den første ring, men da der dukkede flere op, blev det næsten uvirkeligt, fortæller Marie Aagaard Larsen, der sammen med sin mand Kristen Nedergaard Dreiøe og deres fælles ven Poul Nørgaard Pedersen er en af de tre glade findere.

Efter kort tid stod de med tre guldringe i hænderne, og så skyndte de sig at tage et billede og sende en e-mail til Museet på Sønderskov. Den landede straks hos arkæolog Lars Grundvad, som er museumsinspektør på museet.

- På museet havde vi talt om, at det kunne være interessant at undersøge området med metaldetektor, fordi der blev fundet en guldkæde på 67 gram tilbage i 1911. Men at amatørarkæologerne i løbet af et par dage ville finde syv armringe fra vikingetiden, havde jeg i min vildeste fantasi ikke forestillet mig, siger Lars Grundvad.

Fra én til syv    
Lars Grundvad er rimelig overbevist om, at guldkæden, der blev fundet i 1911, hører sammen med de i alt syv nyfundne armringe.

- En af guldringene er lavet i den stilart, som kaldes for Jelling-stil. Det er guldkæden fra 1911 også, og da de er fundet inden for samme område på den samme mark, vil jeg mene, at de godt kan kobles sammen til en skat bestående af i alt otte pragtsmykker, fortæller han.

Det er ikke unormalt, at der bliver fundet mere fra samme skat over længere tid, også selvom at der kan være mere end hundrede år mellem fundene.

- Metaldetektoren kom først i brug i Danmark i 1980’erne. Inden da var det derfor sjældent, at arkæologer fik det hele med. Derudover er stort set alle skatte ramt af pløjning og harvning, som kan sprede fundene ud over et større areal, forklarer Lars Grundvad.

En unik skat
På Nationalmuseet har fundet også imponeret Peter Pentz, der er vikingetidsekspert og museumsinspektør.

- At finde bare én af disse ringe er stort, så det er noget helt særligt at finde syv, siger han og fortsætter:

- Vikingetiden er faktisk ”sølvalderen”, når det gælder skattefund. Langt de fleste skatte indeholder kun sølv. Hvis der er guld, er det altid en lille del, ikke som her, størstedelen.

Men det er ikke kun det, der gør skatten særlig. Skatten indtager nemlig den gyldne første plads, som Danmarks hidtil største vikingeguldskat med cirka 900 gram guld. Sammen med sølvringen vejer skatten knapt et kilo.

Peter Pentz forklarer, at det indtil sidste uge var et skattefund fra Vester Vedsted i Sydvest¬jylland, der lå på førstepladsen med cirka 750 gram guld.

Vikingetidens elite
Der er ifølge Peter Pentz ingen tvivl om, at skatten har tilhørt vikingetidens øverste elite. Disse armringe har sandsynlig¬vis været brugt af en stormand som alliancegaver, som belønning til hans betroede mænd eller som edsringe.

Betegnelsen edsring stammer fra de islandske sagaer, der fortæller, at vikingerne brugte ringe ved aflæggelse af løfter og eder, siger han.

Hvorfor er sådan en rigdom endt i jorden? Det spørgsmål optager både Peter Pentz og Lars Grundvad.

- Skatten kan være nedlagt i en kultisk sammenhæng en gang i 900-årene. Men der kan også være tale om, at skatten er gravet ned, fordi man ville passe på den, og så fik man af en eller anden grund aldrig hentet den igen, siger Peter Pentz, og tilføjer:

- Det kunne være interessant at undersøge fundstedet nærmere, da det måske kan gøre os klogere på, hvorfor denne værdifulde skat er endt i jorden.

Lars Grundvad er enig i, at en arkæologisk undersøgelse af fundstedet forhåbentlig kan give et fingerpeg om, hvorfor skatten endte i jorden. Han håber derfor, at fundet af guldskatten betyder, at man kan skaffe økonomiske midler til en udgravning, måske allerede til efteråret.

Skattens præcise fundsted holdes hemmeligt indtil videre, så museet i fred og ro kan undersøge området. For finderne er i samarbejde med Museet på Sønderskov fortsat i gang, så der kan stadig dukke mere op.

Noget tyder dog på, at det ikke er helt uventet, at en skat af denne kaliber dukker op i Sydvest¬jylland. Armringene er nemlig fundet i nærheden af vikingeskatten fra Vester Vedsted, og det er ikke det eneste levn vikingerne har efterladt i området.

- Skatten er fundet i Frøs Herred. Frøs betyder Frej, og han var en frugtbar¬heds¬¬gud i vikingetiden. Vi er heller ikke langt fra Jelling og Ribe, som er to meget rige vikingetids¬lokaliteter, fortæller Lars Grundvad og tilføjer:
    
- Tissø-ringen, som er Danmarks største guldring fra vikingetiden, blev fundet ved en kongsgård på Sjælland, så hvis jeg skal drømme stort, så kunne jeg da godt håbe at finde en af vikingernes kongsgårde.

Museet på Sønderskov håber at kunne udstille skatten på museet, inden den sendes til National¬museet i Købehavn, hvor den vil blive nærstuderet og danefævurderet, så Team Rainbow Power kan få deres danefægodtgørelse.

Fakta om skatten

  • Skatten blev fundet i sidste uge på en mark i Vejen Kommune i Jylland af de tre amatørarkæologer; Marie Aagaard Larsen, hendes mand Kristen Nedergaard Dreiøe og deres fælles ven Poul Nørgaard Pedersen.
  • Det er Danmarks største guldskat fra vikingetiden. I alt vejer skatten knapt et kilo. Heraf er cirka 900 gram guld og resten er sølv.
  • Skattefundet består af syv armringe. Én af sølv og seks af guld. Derudover er guldkæden, som blev fundet på samme mark i 1911, sandsynligvis også en del af skatten. Skatten består derfor af i alt otte pragtsmykker.
  • To af pragtsmykkerne er lavet i Jelling-stil, der er en stilart, som typisk knytter sig til vikingetidens elite. Stilen opstod i første halvdel af det 10. århundrede og forsvandt inden år 1000.
  • Skatten er sandsynligvis nedlagt en gang i 900-årene.

For yderligere oplysninger og interview kontakt

Marie Aagaard Larsen, amatørarkæolog og finder
Tlf.: 50 21 83 59

Lars Grundvad, museumsinspektør, Museet på Sønderskov
Tlf.: 22 47 32 76. E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Peter Pentz, museumsinspektør, Nationalmuseet
Tlf.: 41 20 61 52. E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bo Ejstrud, leder, Museet på Sønderskov
Tlf.: 25 30 29 66. E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tine Bonde Christensen, kommunikationsmedarbejder, Nationalmuseet
Tlf.: 41 20 61 44. E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

SDA’s årsmøde 2016 i Faaborg

Fig. 2

Formand Jan Andersen bød velkommen til SDA’s seksogtyvende årsmøde, denne gang på museet ”Den gamle Gaard” i Faaborg (fig. 1). Solen skinnede, det var den 1. maj, og det rungede i museets lokaler da mere end 30 glade deltagere sang Amatørernes slagsang med Eigil Nikolajsen som veloplagt forsanger. Et blik på deltagerlisten viste at alle deltagere var fra Sjælland og Fyn! Man kan forstå at der ikke var mødt deltagere fra det fjerne Bornholm, men hvorfor var der ikke repræsentanter fra de jyske amatører til stede?
Museumsinspektør Peter Thor Andersen fra Øhavsmuseet blev enstemmigt valgt som ordstyrer.

Årsmødet

Formanden redegjorde i sin korte beretning blandt andet for det vellykkede Jubilæumsår og takkede alle der havde medvirket, især ved udgivelsen af Jubilæumsbogen. Her fik Suzanne Barry og Benny Staal en særlig tak for deres indsats. Beretningen blev godkendt uden spørgsmål eller bemærkninger.

Kasserer Karsten Pedersen gennemgik regnskabet, som viste et underskud på 8.204 Kr. som kunne forklares ved udgifter til Jubilæumsbogen og et udvidet nummer af Fund&Fortid på ekstra 20 sider. SDA har et lager af forskellige arkæologiske bøger, herunder Jubilæumsbogen. Det blev fra salen foreslået at sænke bogpriserne og satse på at få solgt bøgerne. Det reviderede regnskab blev herefter godkendt. Kassereren gennemgik herefter et forslag til budget for 2016, med uændret kontingent og abonnementspris for Fund&Fortid og med samme aktivitetsniveau som i 2016. Budgettet blev godkendt uden bemærkninger.

Formanden gennemgik en handlingsplan for 2016. Her vil bestyrelsen overveje SDA’s rolle som eventuelt forum for amatørdetektorarkæologien inspireret af en artikel i dette nummer af Fund&Fortid skrevet af museumsinspektør Mogens Bo Henriksen. Bestyrelsen vil undersøge mulighederne for at gennemføre et Jyllandstræf. SDA er inviteret til 50-års-jubilæum hos Sønderjyllands Amatørarkæologer, og vi glæder os til at deltage. Efter årsskiftet var der 40% restancer, og omkostninger til porto i forbindelse med rykkerbreve er så høje at SDA vil undersøge muligheden for at etablere en betalingsserviceordning. Ofte oplever bestyrelsen ukendskab til SDA, hvor SDA burde være kendt. Derfor vil bestyrelsen overveje hvordan SDA kan blive mere synlig, og det blev foreslået at alle SDA-medlemmer og museer medvirker. Bulgariensturen til efteråret vil blive gennemført, og der er 28 tilmeldt. Sjællandstræffet i Osted finder sted søndag den 2. oktober, men temaet er endnu ikke fastlagt.

Som nyt bestyrelsesmedlem blev Jørgen Jensen fra Kalundborg Arkæologiforening valgt, og som nye suppleanter blev arkæologistuderende Severin Tobias Mortensen og arkæolog Benny Staal valgt. Den nye bestyrelses sammensætning fremgår herefter som vist i Fund&Fortids persongalleri. Formanden takkede Niels Ishøj Christensen for hans store arbejde i bestyrelsen og for Fund&Fortid.

Årets Arkæolog 2016

Museumsinspektør ved Nationalmuseet Peter Vang Petersen blev med meget stort bifald udnævnt til Årets Arkæolog 2016 og fik det meget flotte fad der traditionen tro følger med udnævnelsen (fig. 2). Formanden fremhævede at udnævnelsen var særdeles velfortjent. Det er sjældent at der udnævnes en ikke-amatør, men her er en person der af sit fulde hjerte elsker arkæologien, og som altid har påskønnet og bakket op om amatørernes arbejde. Peter Vang Petersen takkede for den store ære: ”Jeg er amatør af hjertet og vil altid være det, og jeg er lykkelig for at kunne arbejde i Danmark hvor samarbejdet mellem amatører og professionelle foregår på bedste vis og har en lang tradition, et forhold der misundes i mange lande. Danmark er et arkæologisk smørhul. Jeg har altid talt godt om SDA, SDA er nødvendig! ”, takkede den nyudnævnte Årets Arkæolog.

Hvordan afhjælpes Danefæpuklen?

Peter Vang Petersen gennemgik som dagens første foredragsholder et indlæg med titlen ”Hvordan afhjælpes Danefæpuklen og andre museale registreringsproblemer?”. Kort fortalt foreslog Peter Vang Petersen at der lægges mere kompetence og hermed mere arbejde og ansvar ud til finderne af genstande. I denne forbindelse skal finderne udarbejde en registrering i form af en digital fundliste med genstandsbestemmelse og gode billeder, der sendes til det relevante lokalmuseum. På dette grundlag kan lokalmuseet bedømme fundet, og Nationalmuseet kan på grundlag af fundlisten forhåndsbedømme fundet og bede om fremsendelse af udvalgte fund til danefæbedømmelse. Peter Vang Petersen henviste flere gange til Arkæologisk Forening Harja’s hjemmeside (www.harja.dk) med mange gode eksempler og med ros til foreningens eksemplariske samarbejde med Odense Bys Museer. Der blev ikke lagt skjul på at der mangler ressourcer på museerne, og at amatørerne og museerne i denne forbindelse kan hjælpe hinanden. Meget forståeligt var der efter foredraget en god og livlig debat. Herfra skal kun fremhæves at Peter Vang Petersen mente at der burde gælde samme regler for amatørers undersøgelser og fund fra havbunden som ovenfor omtalt for fund på landjorden. Blot skulle man være bevidst om at når der er tale om fund fra havbunden, gælder der andre regler for opsamling og håndtering af fundene, der som oftest er skrøbelige og mere truede af havets nedbrydning. Der blev udtalt bekymring for om amatørerne kunne klare denne ”professionalisering” i forbindelse med registrering af fund. Her udtrykte Peter Vang Petersen stor tillid til amatørerne og mente at amatørerne måtte og kunne hjælpe hinanden, og at det kunne være en god idé med kurser i typologi og behandling af genstande, for eksempel i SDA-regi og i samarbejde med museerne.

Tissø som magtcenter i germansk jernalder og vikingetid

Efter en frokostpause og en interessant rundvisning omkring museet af museumsinspektør Peter Thor Andersen (fig.3) var det tid til det næste foredrag. Museumsinspektør på Nationalmuseet Josefine Franck Bican (fig. 4 og 5) holdt et meget spændende foredrag om mange års undersøgelser af magtcentret ved Tissø, som er kendetegnet af utroligt mange fine og rige fund. I Danmark findes der syv andre lignende pladser, men ikke så velbelyste som Tissøcentret. Blandt fundene er Danmarks største guldfund næst efter Guldhornene, Tissøringen på 1,8 kg rent guld, og vel nok Danmarks største stolpehul, som kunne rumme ikke mindre end syv personer. Det var en fornøjelse at høre om og se et stort udvalg af de mange interessante fund og fundresultater (fig. 6a og 6b).

Melby-Tissø som importcenter i vikingetid

Efter kaffepausen, hvor man nød kaffen i museets skønne have,  gik bestyrelsesmedlem af SDA og formand for Kalundborg Arkæologiforening, David Barry (fig. 7), i gang med foredraget om Melbyområdet, som ligger ved kysten ud for centret ved Tissø, og som er detektorundersøgt af Arkæologiforeningen. Igen et særdeles spændende foredrag, der ud over fundene fortalte om en velfungerende forening og et godt samarbejde med det lokale museum. Efter museets undersøgelser og udgravninger, hvor der blandt andet blev fundet huse fra vikingetiden, foretog Arkæologiforeningen en detektorundersøgelse af området som overraskende resulterede i omkring 5oo fund fra vikingetiden. David Barry oplyste at der til efteråret vil blive åbnet en udstilling med fundene fra Melby.

Afslutning

Alt i alt et velbesøgt og herligt Årsmøde, hvorfra vi drog glade hjem efter en dejlig forårsdag på Fyn! Heldige var vi der hørte de fremragende foredrag!

Figurtekster:

Fig. 1. Formand Jan Andersen og arkæologistuderende Severin Tobias Mortensen, der senere blev valgt som suppleant.
Fig. 2. Årets Arkæolog 2016, Peter Vang Petersen.
Fig. 3. Peter Thor Andersen fortæller og viser rundt i museets omgivelser.
Fig. 4. Museumsinspektør Josefine Frank Bican.
Fig. 5. Under det spændende foredrag om Tissøcentret.
Fig. 6a 0g 6b. Fortid og nutid mødes. Arkæolog Jens Nielsen bærer Kalundborg Museums logo, der viser Thors to gedebukke, Tandgnost og Tandgrisner. Logoet er en afbildning af et af de spektakulære smykkefund fra Tissø.
Fig. 7. David Barry

Arkæolog Lutz Klassen modtager den prestigefyldte Westerbypris

Pressemeddelelse   •  Maj 09, 2016 08:00 CEST

Den 12. maj får forskningsleder ved Museum Østjylland, Lutz Klassen overrakt Westerbyprisen 2016. Han modtager prisen på 100.000 kroner for sin forskning i de internationale aspekter af Danmarks stenalder.
Lutz Klassen får overrakt prisen på 100.000 kroner i Nationalmuseets festsal kl. 15:30. Samtidig modtager ph.d. Xenia Pauli Jensen og amatørarkæolog Glenn Abramsson hver et legat på 25.000 kroner.

Bestyrelsesformand for Erik Westerby-Fondet og direktør for Nationalmuseet, Per Kristian Madsen, siger om tildelingen af Westerbyprisen til Lutz Klassen:

- Med Westerbyprisen vil vi anerkende Lutz Klassens produktive virke for at internationalisere stenalderarkæologien i Danmark. Hans banebrydende udforskning af våben og smykker af kobber og andre importerede råstoffer, der kom til Norden, har kastet nyt lys over stenalderbøndernes kontakter med bondekulturer i det øvrige Europa.

Lutz Klassen er glad for den anerkendelse, som Westerbyprisen giver ham.

- Jeg er utrolig glad for at modtage Westerbyprisen, som er en stor anerkendelse af mit arbejde med at undersøge Sydskandinaviens forhold til omverdenen i stenalderen. Dette har altid fascineret mig, og her ligger starten til noget, som kendetegner alle efterfølgende perioder af nordisk forhistorie, nemlig evnen til at tiltrække ting og idéer over store afstande, siger Lutz Klassen.

Faldt for dansk arkæologi
Forskningsleder på Museum Østjylland, Lutz Klassen, er født i Osnabrück i Tyskland i 1967, men han har siden 1997 boet og arbejdet i Danmark, nærmere betegnet i Lystrup ved Aarhus.

Lutz Klassen begyndte i 1989 at studere forhistorisk arkæologi, geologi og fysisk antropologi på universitetet i Freiburg i Sydtyskland. På en sprogskole i Osnabrück havde Lutz Klassen lært sig lidt dansk, fordi han havde hørt at arkæologi i Danmark var noget særligt. Derfor valgte han altid at skrive opgaver om dansk arkæologi, og på den måde begyndte Lutz Klassen at interessere sig for de første metalfund i Sydskandinavien, som senere blev emnet for hans doktorafhandling.

Han besluttede sig for i 1992 at tage til Danmark som gæstestuderende på Aarhus Universitet. Det var Lutz Klassens første besøg i Danmark nogensinde, og han blev så glad for landet, at han vendte tilbage i 1996 via et postdoc-stipendium fra det tyske forskningsråd, og siden har han boet og arbejdet i Danmark. I en lang årrække var han tilknyttet Aarhus Universitet og Moesgård Museum, men han har siden 2013 været leder af afdeling for Forskning og Undersøgelser på Museum Østjylland.

Lutz Klassens forskningsområde er bondestenalderen, også kendt som yngre stenalder, i Sydskandinavien; vel at mærke i et europæisk perspektiv og med tryk på det sidste. Han holder sig nemlig ikke tilbage med at kritisere danske arkæologer og dansk arkæologi, når han finder, at den bindes lidt for meget op på nationale grænser. Klassen er overbevist europæer og har den holdning, at dansk forhistorie ikke kan forstås, uden at den sættes ind i en europæisk ramme uanset i hvilken periode af forhistorien, man befinder sig.

Kobber, jadeøkser og Nordens ældste bajer
Med udgangspunkt i fremmede, importerede genstande arbejder Lutz Klassen på at forstå kulturudviklingen i 4. og 3. årtusind f.Kr. Det har han publiceret omkring 2000 sider faglitteratur om. De vigtigste værker er hans monografier. Det er doktorafhandlingen ”Frühes Kupfer im Norden” fra 2000, der handler om det første metal i Sydskandinavien. I afhandlingen påviser Lutz Klassen, hvorfra kobbergenstandene blev importeret, hvornår det skete,og at en del af dem var smeltet om lokalt, hvilket betyder, at allerede i stenalderen forstod man at bearbejde metaller i Norden.

Hans anden afhandling: ”Jade und Kupfer” fra 2004 behandler generelle tendenser i kulturudviklingen i Sydskandinavien i overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder, hvor man gik fra at leve af jagt, fiskeri og indsamling til at blive fastboende bønder. Derudover har Lutz Klassen skrevet om de danske kultpladser fra bondestenalderen, de såkaldte sarupanlæg og deres europæiske kontekst, ligesom han var medudgiver og medforfatter til et tobindsværk om jadeøkser i yngre stenalder i Europa.

Lutz Klassens omfattende videnskabelige produktion har gjort ham til medlem af Slots- og Kulturstyrelsens arkæologiske arbejdsgruppe, til medlem af Slots- og Kulturstyrelsens panel til forskerbedømmelser samt reviewer for European Science Foundation. Det afholder ham dog ikke fra også at berøre den mere populære genre, som da han i en 4800 år gammel stenaldergrav fra Refshøjgård i Østjylland kunne påvise, at den afdøde havde fået Nordens ældste øl med sig som gravgave.

Selv lægger han stor vægt på formidling af sine forskningsresultater til alle, og han holder derfor mange foredrag og skriver mange populærvidenskabelig artikler samt laver en del udstillinger.

Pris til metaldetektormand og våbenglad arkæolog
Erik Westerby var selv en meget vidende amatørarkæolog og en pionér, som brød nyt land i dansk stenalderforskning. Helt i Westerbys ånd modtager amatørarkæolog Glenn Abramsson fra Odense derfor en legatportion på 25.000 kroner.

Glenn Abramsson kendes som meget systematisk og pertentlig, når det gælder detektorhobbyen. Hans systematik har senest givet sig udslag i amatørarkæologigruppen Harjas fibeltabel og Harjas kronologiske fibeltavle, som både amatørarkæologer og professionelle arkæologer har gavn og glæde af.

I anerkendelse af Glenn Abramssons vilje til at lade sin professionelle viden om IT, registrerings-systematik, og pædagogisk vejledning komme andre amatørarkæologer til gode samt hans bidrag til at effektivisere og opkvalificere indsamlingen af arkæologiske data vedrørende de mange detektorfund, som gøres af amatørarkæologer, har Erik Westerby-Fondet besluttet at tildele Glenn Abramsson årets Erik Westerby-Fondets opmuntringslegat på 25.000 kroner.

Ligeledes tildeles arkæolog, ph.d. Xenia Pauli Jensen årets Erik Westerby-Fondets rejselegat.

Xenia Pauli Jensen formår som få at aftvinge det arkæologiske materiale svar på komplicerede spørgsmål, som berører jernalderens våben, deres oprindelse og vidnesbyrd om regionale forbindelser imellem germanske krigergrupper og romerske våbenproducenter. Disse perspektiver ses først og fremmest i hendes arbejde med de internationalt berømte våbenofferfund fra Illerup i Jylland og Vimose på Fyn.

Som anerkendelse af Xenia Pauli Jensens vedholdende forskningsfokus og fagligt funderede indsats ved formidling af de militære udtryk for kulturmødet mellem romere og germanere i Nordeuropa modtager hun årets Erik Westerby-Fondets rejselegat på 25.000 kroner.

Tid og Sted: Nationalmuseets festsal 12. maj kl. 15:30

Fakta: Westerby-Fondet

- Erik Westerby-Fondet er oprettet til minde om Erik Westerby (1901-1981), der ydede en banebrydende indsats ved udforskningen af den ældre stenalders levn i Danmark.
- Erik Westerby-Fondet har uddelt Westerbyprisen næsten hvert år siden 1983.

NEW SDA logo BW small bottom

Kontakt Os

Spørgsmål om medlemskab og abonnement:

Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer
v/kasserer David Barry
Raklev Høje 40
4400 Kalundborg

Telefon: +45 5956 5660
E-mail: david@barry.dk