SDA’s årsmøde 2016 i Faaborg

Fig. 2

Formand Jan Andersen bød velkommen til SDA’s seksogtyvende årsmøde, denne gang på museet ”Den gamle Gaard” i Faaborg (fig. 1). Solen skinnede, det var den 1. maj, og det rungede i museets lokaler da mere end 30 glade deltagere sang Amatørernes slagsang med Eigil Nikolajsen som veloplagt forsanger. Et blik på deltagerlisten viste at alle deltagere var fra Sjælland og Fyn! Man kan forstå at der ikke var mødt deltagere fra det fjerne Bornholm, men hvorfor var der ikke repræsentanter fra de jyske amatører til stede?
Museumsinspektør Peter Thor Andersen fra Øhavsmuseet blev enstemmigt valgt som ordstyrer.

Årsmødet

Formanden redegjorde i sin korte beretning blandt andet for det vellykkede Jubilæumsår og takkede alle der havde medvirket, især ved udgivelsen af Jubilæumsbogen. Her fik Suzanne Barry og Benny Staal en særlig tak for deres indsats. Beretningen blev godkendt uden spørgsmål eller bemærkninger.

Kasserer Karsten Pedersen gennemgik regnskabet, som viste et underskud på 8.204 Kr. som kunne forklares ved udgifter til Jubilæumsbogen og et udvidet nummer af Fund&Fortid på ekstra 20 sider. SDA har et lager af forskellige arkæologiske bøger, herunder Jubilæumsbogen. Det blev fra salen foreslået at sænke bogpriserne og satse på at få solgt bøgerne. Det reviderede regnskab blev herefter godkendt. Kassereren gennemgik herefter et forslag til budget for 2016, med uændret kontingent og abonnementspris for Fund&Fortid og med samme aktivitetsniveau som i 2016. Budgettet blev godkendt uden bemærkninger.

Formanden gennemgik en handlingsplan for 2016. Her vil bestyrelsen overveje SDA’s rolle som eventuelt forum for amatørdetektorarkæologien inspireret af en artikel i dette nummer af Fund&Fortid skrevet af museumsinspektør Mogens Bo Henriksen. Bestyrelsen vil undersøge mulighederne for at gennemføre et Jyllandstræf. SDA er inviteret til 50-års-jubilæum hos Sønderjyllands Amatørarkæologer, og vi glæder os til at deltage. Efter årsskiftet var der 40% restancer, og omkostninger til porto i forbindelse med rykkerbreve er så høje at SDA vil undersøge muligheden for at etablere en betalingsserviceordning. Ofte oplever bestyrelsen ukendskab til SDA, hvor SDA burde være kendt. Derfor vil bestyrelsen overveje hvordan SDA kan blive mere synlig, og det blev foreslået at alle SDA-medlemmer og museer medvirker. Bulgariensturen til efteråret vil blive gennemført, og der er 28 tilmeldt. Sjællandstræffet i Osted finder sted søndag den 2. oktober, men temaet er endnu ikke fastlagt.

Som nyt bestyrelsesmedlem blev Jørgen Jensen fra Kalundborg Arkæologiforening valgt, og som nye suppleanter blev arkæologistuderende Severin Tobias Mortensen og arkæolog Benny Staal valgt. Den nye bestyrelses sammensætning fremgår herefter som vist i Fund&Fortids persongalleri. Formanden takkede Niels Ishøj Christensen for hans store arbejde i bestyrelsen og for Fund&Fortid.

Årets Arkæolog 2016

Museumsinspektør ved Nationalmuseet Peter Vang Petersen blev med meget stort bifald udnævnt til Årets Arkæolog 2016 og fik det meget flotte fad der traditionen tro følger med udnævnelsen (fig. 2). Formanden fremhævede at udnævnelsen var særdeles velfortjent. Det er sjældent at der udnævnes en ikke-amatør, men her er en person der af sit fulde hjerte elsker arkæologien, og som altid har påskønnet og bakket op om amatørernes arbejde. Peter Vang Petersen takkede for den store ære: ”Jeg er amatør af hjertet og vil altid være det, og jeg er lykkelig for at kunne arbejde i Danmark hvor samarbejdet mellem amatører og professionelle foregår på bedste vis og har en lang tradition, et forhold der misundes i mange lande. Danmark er et arkæologisk smørhul. Jeg har altid talt godt om SDA, SDA er nødvendig! ”, takkede den nyudnævnte Årets Arkæolog.

Hvordan afhjælpes Danefæpuklen?

Peter Vang Petersen gennemgik som dagens første foredragsholder et indlæg med titlen ”Hvordan afhjælpes Danefæpuklen og andre museale registreringsproblemer?”. Kort fortalt foreslog Peter Vang Petersen at der lægges mere kompetence og hermed mere arbejde og ansvar ud til finderne af genstande. I denne forbindelse skal finderne udarbejde en registrering i form af en digital fundliste med genstandsbestemmelse og gode billeder, der sendes til det relevante lokalmuseum. På dette grundlag kan lokalmuseet bedømme fundet, og Nationalmuseet kan på grundlag af fundlisten forhåndsbedømme fundet og bede om fremsendelse af udvalgte fund til danefæbedømmelse. Peter Vang Petersen henviste flere gange til Arkæologisk Forening Harja’s hjemmeside (www.harja.dk) med mange gode eksempler og med ros til foreningens eksemplariske samarbejde med Odense Bys Museer. Der blev ikke lagt skjul på at der mangler ressourcer på museerne, og at amatørerne og museerne i denne forbindelse kan hjælpe hinanden. Meget forståeligt var der efter foredraget en god og livlig debat. Herfra skal kun fremhæves at Peter Vang Petersen mente at der burde gælde samme regler for amatørers undersøgelser og fund fra havbunden som ovenfor omtalt for fund på landjorden. Blot skulle man være bevidst om at når der er tale om fund fra havbunden, gælder der andre regler for opsamling og håndtering af fundene, der som oftest er skrøbelige og mere truede af havets nedbrydning. Der blev udtalt bekymring for om amatørerne kunne klare denne ”professionalisering” i forbindelse med registrering af fund. Her udtrykte Peter Vang Petersen stor tillid til amatørerne og mente at amatørerne måtte og kunne hjælpe hinanden, og at det kunne være en god idé med kurser i typologi og behandling af genstande, for eksempel i SDA-regi og i samarbejde med museerne.

Tissø som magtcenter i germansk jernalder og vikingetid

Efter en frokostpause og en interessant rundvisning omkring museet af museumsinspektør Peter Thor Andersen (fig.3) var det tid til det næste foredrag. Museumsinspektør på Nationalmuseet Josefine Franck Bican (fig. 4 og 5) holdt et meget spændende foredrag om mange års undersøgelser af magtcentret ved Tissø, som er kendetegnet af utroligt mange fine og rige fund. I Danmark findes der syv andre lignende pladser, men ikke så velbelyste som Tissøcentret. Blandt fundene er Danmarks største guldfund næst efter Guldhornene, Tissøringen på 1,8 kg rent guld, og vel nok Danmarks største stolpehul, som kunne rumme ikke mindre end syv personer. Det var en fornøjelse at høre om og se et stort udvalg af de mange interessante fund og fundresultater (fig. 6a og 6b).

Melby-Tissø som importcenter i vikingetid

Efter kaffepausen, hvor man nød kaffen i museets skønne have,  gik bestyrelsesmedlem af SDA og formand for Kalundborg Arkæologiforening, David Barry (fig. 7), i gang med foredraget om Melbyområdet, som ligger ved kysten ud for centret ved Tissø, og som er detektorundersøgt af Arkæologiforeningen. Igen et særdeles spændende foredrag, der ud over fundene fortalte om en velfungerende forening og et godt samarbejde med det lokale museum. Efter museets undersøgelser og udgravninger, hvor der blandt andet blev fundet huse fra vikingetiden, foretog Arkæologiforeningen en detektorundersøgelse af området som overraskende resulterede i omkring 5oo fund fra vikingetiden. David Barry oplyste at der til efteråret vil blive åbnet en udstilling med fundene fra Melby.

Afslutning

Alt i alt et velbesøgt og herligt Årsmøde, hvorfra vi drog glade hjem efter en dejlig forårsdag på Fyn! Heldige var vi der hørte de fremragende foredrag!

Figurtekster:

Fig. 1. Formand Jan Andersen og arkæologistuderende Severin Tobias Mortensen, der senere blev valgt som suppleant.
Fig. 2. Årets Arkæolog 2016, Peter Vang Petersen.
Fig. 3. Peter Thor Andersen fortæller og viser rundt i museets omgivelser.
Fig. 4. Museumsinspektør Josefine Frank Bican.
Fig. 5. Under det spændende foredrag om Tissøcentret.
Fig. 6a 0g 6b. Fortid og nutid mødes. Arkæolog Jens Nielsen bærer Kalundborg Museums logo, der viser Thors to gedebukke, Tandgnost og Tandgrisner. Logoet er en afbildning af et af de spektakulære smykkefund fra Tissø.
Fig. 7. David Barry

Arkæolog Lutz Klassen modtager den prestigefyldte Westerbypris

Pressemeddelelse   •  Maj 09, 2016 08:00 CEST

Den 12. maj får forskningsleder ved Museum Østjylland, Lutz Klassen overrakt Westerbyprisen 2016. Han modtager prisen på 100.000 kroner for sin forskning i de internationale aspekter af Danmarks stenalder.
Lutz Klassen får overrakt prisen på 100.000 kroner i Nationalmuseets festsal kl. 15:30. Samtidig modtager ph.d. Xenia Pauli Jensen og amatørarkæolog Glenn Abramsson hver et legat på 25.000 kroner.

Bestyrelsesformand for Erik Westerby-Fondet og direktør for Nationalmuseet, Per Kristian Madsen, siger om tildelingen af Westerbyprisen til Lutz Klassen:

- Med Westerbyprisen vil vi anerkende Lutz Klassens produktive virke for at internationalisere stenalderarkæologien i Danmark. Hans banebrydende udforskning af våben og smykker af kobber og andre importerede råstoffer, der kom til Norden, har kastet nyt lys over stenalderbøndernes kontakter med bondekulturer i det øvrige Europa.

Lutz Klassen er glad for den anerkendelse, som Westerbyprisen giver ham.

- Jeg er utrolig glad for at modtage Westerbyprisen, som er en stor anerkendelse af mit arbejde med at undersøge Sydskandinaviens forhold til omverdenen i stenalderen. Dette har altid fascineret mig, og her ligger starten til noget, som kendetegner alle efterfølgende perioder af nordisk forhistorie, nemlig evnen til at tiltrække ting og idéer over store afstande, siger Lutz Klassen.

Faldt for dansk arkæologi
Forskningsleder på Museum Østjylland, Lutz Klassen, er født i Osnabrück i Tyskland i 1967, men han har siden 1997 boet og arbejdet i Danmark, nærmere betegnet i Lystrup ved Aarhus.

Lutz Klassen begyndte i 1989 at studere forhistorisk arkæologi, geologi og fysisk antropologi på universitetet i Freiburg i Sydtyskland. På en sprogskole i Osnabrück havde Lutz Klassen lært sig lidt dansk, fordi han havde hørt at arkæologi i Danmark var noget særligt. Derfor valgte han altid at skrive opgaver om dansk arkæologi, og på den måde begyndte Lutz Klassen at interessere sig for de første metalfund i Sydskandinavien, som senere blev emnet for hans doktorafhandling.

Han besluttede sig for i 1992 at tage til Danmark som gæstestuderende på Aarhus Universitet. Det var Lutz Klassens første besøg i Danmark nogensinde, og han blev så glad for landet, at han vendte tilbage i 1996 via et postdoc-stipendium fra det tyske forskningsråd, og siden har han boet og arbejdet i Danmark. I en lang årrække var han tilknyttet Aarhus Universitet og Moesgård Museum, men han har siden 2013 været leder af afdeling for Forskning og Undersøgelser på Museum Østjylland.

Lutz Klassens forskningsområde er bondestenalderen, også kendt som yngre stenalder, i Sydskandinavien; vel at mærke i et europæisk perspektiv og med tryk på det sidste. Han holder sig nemlig ikke tilbage med at kritisere danske arkæologer og dansk arkæologi, når han finder, at den bindes lidt for meget op på nationale grænser. Klassen er overbevist europæer og har den holdning, at dansk forhistorie ikke kan forstås, uden at den sættes ind i en europæisk ramme uanset i hvilken periode af forhistorien, man befinder sig.

Kobber, jadeøkser og Nordens ældste bajer
Med udgangspunkt i fremmede, importerede genstande arbejder Lutz Klassen på at forstå kulturudviklingen i 4. og 3. årtusind f.Kr. Det har han publiceret omkring 2000 sider faglitteratur om. De vigtigste værker er hans monografier. Det er doktorafhandlingen ”Frühes Kupfer im Norden” fra 2000, der handler om det første metal i Sydskandinavien. I afhandlingen påviser Lutz Klassen, hvorfra kobbergenstandene blev importeret, hvornår det skete,og at en del af dem var smeltet om lokalt, hvilket betyder, at allerede i stenalderen forstod man at bearbejde metaller i Norden.

Hans anden afhandling: ”Jade und Kupfer” fra 2004 behandler generelle tendenser i kulturudviklingen i Sydskandinavien i overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder, hvor man gik fra at leve af jagt, fiskeri og indsamling til at blive fastboende bønder. Derudover har Lutz Klassen skrevet om de danske kultpladser fra bondestenalderen, de såkaldte sarupanlæg og deres europæiske kontekst, ligesom han var medudgiver og medforfatter til et tobindsværk om jadeøkser i yngre stenalder i Europa.

Lutz Klassens omfattende videnskabelige produktion har gjort ham til medlem af Slots- og Kulturstyrelsens arkæologiske arbejdsgruppe, til medlem af Slots- og Kulturstyrelsens panel til forskerbedømmelser samt reviewer for European Science Foundation. Det afholder ham dog ikke fra også at berøre den mere populære genre, som da han i en 4800 år gammel stenaldergrav fra Refshøjgård i Østjylland kunne påvise, at den afdøde havde fået Nordens ældste øl med sig som gravgave.

Selv lægger han stor vægt på formidling af sine forskningsresultater til alle, og han holder derfor mange foredrag og skriver mange populærvidenskabelig artikler samt laver en del udstillinger.

Pris til metaldetektormand og våbenglad arkæolog
Erik Westerby var selv en meget vidende amatørarkæolog og en pionér, som brød nyt land i dansk stenalderforskning. Helt i Westerbys ånd modtager amatørarkæolog Glenn Abramsson fra Odense derfor en legatportion på 25.000 kroner.

Glenn Abramsson kendes som meget systematisk og pertentlig, når det gælder detektorhobbyen. Hans systematik har senest givet sig udslag i amatørarkæologigruppen Harjas fibeltabel og Harjas kronologiske fibeltavle, som både amatørarkæologer og professionelle arkæologer har gavn og glæde af.

I anerkendelse af Glenn Abramssons vilje til at lade sin professionelle viden om IT, registrerings-systematik, og pædagogisk vejledning komme andre amatørarkæologer til gode samt hans bidrag til at effektivisere og opkvalificere indsamlingen af arkæologiske data vedrørende de mange detektorfund, som gøres af amatørarkæologer, har Erik Westerby-Fondet besluttet at tildele Glenn Abramsson årets Erik Westerby-Fondets opmuntringslegat på 25.000 kroner.

Ligeledes tildeles arkæolog, ph.d. Xenia Pauli Jensen årets Erik Westerby-Fondets rejselegat.

Xenia Pauli Jensen formår som få at aftvinge det arkæologiske materiale svar på komplicerede spørgsmål, som berører jernalderens våben, deres oprindelse og vidnesbyrd om regionale forbindelser imellem germanske krigergrupper og romerske våbenproducenter. Disse perspektiver ses først og fremmest i hendes arbejde med de internationalt berømte våbenofferfund fra Illerup i Jylland og Vimose på Fyn.

Som anerkendelse af Xenia Pauli Jensens vedholdende forskningsfokus og fagligt funderede indsats ved formidling af de militære udtryk for kulturmødet mellem romere og germanere i Nordeuropa modtager hun årets Erik Westerby-Fondets rejselegat på 25.000 kroner.

Tid og Sted: Nationalmuseets festsal 12. maj kl. 15:30

Fakta: Westerby-Fondet

- Erik Westerby-Fondet er oprettet til minde om Erik Westerby (1901-1981), der ydede en banebrydende indsats ved udforskningen af den ældre stenalders levn i Danmark.
- Erik Westerby-Fondet har uddelt Westerbyprisen næsten hvert år siden 1983.

Digital registrering skal få metaldetektorfund frem i lyset

Aarhus Universitet er gået sammen med en række danske museer om udviklingen af en digital platform til håndtering af metaldetektorfund til brug i forvaltning, formidling og forskning.

19.04.2016 | Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

csm detektormand foran kirken

Foto: Andres Dobat

Metaldetektorer har i de senere år stået for nogle af de mest opsigtsvækkende fund i dansk arkæologi. Men den enorme tilvækst af fund i de senere år udgør også en stigende arbejdsbyrde på museerne. I dag er kun en brøkdel af de mange nye fund tilgængelige for en bredere offentlighed, for museerne og for forskningen.

Derfor skal der nu udvikles en digital platform, som skal give de mange kompetente metaldetektorbrugere i Danmark mulighed for selv at uploade fund og forsyne museet med de grundlæggende informationer om fund og fundsteder.

”Dansk metaldetektorarkæologi fremstår som en unikt og internationalt anerkendt succeshistorie, som forener de bedste sider af den danske model med en bred folkelig involvering i det arkæologiske arbejde og en decentral museumsstruktur. Men manglen på en fælles strategi og et centralt værktøj til registrering har gjort, at det store formidlings- og forskningsmæssige potentiale af metaldetektorfundene ikke udnyttes. Det er vi glade for at kunne lave om på nu ikke mindst takket være en generøs bevilling fra Krogerfonden,” forklarer Andres Dobat, der er arkæolog på Aarhus Universitet og leder af projektet.

Et bredt samarbejde

Arbejdsgruppen, der skal stå for udviklingen af den nye platform, består af repræsentanter af Moesgård Museum, Odense Bys Museer, Nordjyllands Historiske Museer og Aarhus Universitet.

”Det er kompetente folk, der nu er gået sammen om at udvikle en digital registreringsplatform, og det brede samarbejde er med til at sikre, at vi kan løse de konkrete udfordringer museerne står med i forhold til at håndtere den øgede fundmængde og gøre data om fundende tilgængelig,” siger Andres Dobat.

 --------------------

Fakta

Den digitale platform til ”Håndtering af metaldetektorfund til brug i formidling, forskning og forvaltning” skal give metaldetektorbrugere mulighed for selv at uploade fund og forsyne museet med de grundlæggende informationer om fund og fundsteder. Systemet er sammentænkt med den nye nationale museumsdatabase SARA og skal:

  •     lette den store arbejdsbyrde som detektorfund er for mange museer
  •     muliggøre en ensartet registreringspraksis
  •     øge tilgængeligheden af fund og fundoplysninger til offentligheden.
  •     muliggøre brugen af metaldetektorfund i forskning
  •     inddrage og opkvalificere metaldetektorbrugere

Projektet udvikles i tæt dialog med Kulturstyrelsen og er støttet af en bevilling fra Krogagerfonden, der  sikrer udvikling af platformen og dens praktiske implementering igennem projektfasen på 18 måneder.

Arbejdsgruppen består af:

  •     Projektleder Andres S. Dobat fra Aarhus Universitet
  •     Stine V. Laursen og co-projektleder Mads K. Holst fra Moesgård Museum
  •     Carsten Meinertz Risager & Mads Jespersen fra Arkæologisk IT ved Aarhus Universitet/Moesgård Museum
  •     Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys Museer
  •     Torben Trier fra Nordjyllands Historiske Museer
  •     Claus Feveile fra Kulturstyrelsen


Kontakt

Ved spørgsmål til projektet kontakt Andres Dobat: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Indkaldelse til SDA’s årsmøde 2016

Søndag den 1. maj 2016 kl. 10  i Faaborg Arrest - Torvet 19 - 5600 Faaborg

Josefine Franck Bican
Josefine Franck Bican - Foto: Forskningsportal

Program:

10.00-10.30 Ankomst, kaffe m/brød og betaling.
10.30-11.30 Årsmøde med dagsorden i henhold til vedtægterne.
11.30-11.45 Udnævnelse af Årets Arkæolog.
11.45-12.30 Foredrag ved museumsinspektør Peter Vang Petersen: Hvordan afhjælpes danefæ- og andre museale registreringsproblemer?

12.30-13.30 Frokost – indtagelse af den medbragte madpakke.

13.30-14.15 Foredrag ved forskningsassistent Josefine Franck Bican: Tissø som magtcenter?
14.15-14.45 Kaffepause
14.45-15.15 Foredrag ved formand for Kalundborg Arkæologiforening, David I Barry: Melby-Tissø
                     som importcenter i vikingetid.
15.15-16.00 Spørgsmål og afrunding.
 
Forslag der ønskes behandlet på årsmødet, skal fremsendes til foreningens formand senest 4 uger før årsmødet, dvs. senest den 2. april. Beretning og regnskab vil blive vist på SDA’s hjemmeside: www.arkaeologi-sda.dk fra den 2. april.
 
Tilmelding senest den 22. april til: John Petersen, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon: 4499 4647. Pris for hele dagen: kr. 125.
Drikkevarer kan købes på stedet, men husk madpakken!

FINT KRUCIFIKS FRA 10. ÅRHUNDREDE

FINT KRUCIFIKS FRA 10. ÅRHUNDREDE Så er der kommet endnu et godt detektorfund i vores område. Vi glæder os til se mere...

Opslået af Vikingemuseet Ladby på 14. marts 2016

NEW SDA logo BW small bottom

Kontakt Os

Spørgsmål om medlemskab og abonnement:

Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer
v/kasserer David Barry
Raklev Høje 40
4400 Kalundborg

Telefon: +45 5956 5660
E-mail: david@barry.dk