Pressemeddelelse fra Nationalmuseet • 2015-12-07 06:00
Foto: Karsten Sevel
Meget sjælden møntskat fundet ved Egelev på Falster vækker stor begejstring. Den gør os klogere på en periode i middelalderen, som vi ikke vidste meget om i forvejen.
31 mønter fundet på en mark ved Egelev på Falster er nu med til at udfylde et lille hul i danmarkshistorien.
Selvom det kun drejer sig om en periode på omkring 30 år, har seniorforsker og møntekspert Jens Christian Moesgaard fra Nationalmuseet svært ved at få armene ned.
- Jeg er helt vildt begejstret. Det her fund er virkelig noget, der er med til at give os ny viden om tiden fra 1075 til starten af 1100-tallet, siger han.
Jyder var hurtigere end sjællænderne
Jyder bliver i dag sjældent fremhævet som værende trendsættere, men Egelev-skatten vidner om en periode i middelalderen, hvor virkeligheden var en anden.
I midten af 1000-tallet gik Danmark væk fra at bruge udenlandsk valuta som betalingsmiddel og indførte i stedet, på initiativ fra kongen, danske mønter.
Flere tidligere møntfund fra Jylland og Skåne (der dengang hørte under Danmark) har påvist, at kongerne rullede nye mønter ud på markedet cirka hvert femte år og i samme hug gjorde de gamle ugyldige. Det tvang folk til at veksle deres møntbeholdning til den gældende valuta og betale et gebyr, som tilfaldt kongen. Et kvalificeret gæt er, at det lå på 10-15 procent.
Indtil nu har man blot antaget, at udviklingen var den samme og skete på samme tid i hele landet. Med mønterne fra Egelev kan vi nu se, at det sandsynligvis hang anderledes sammen.
- Fundet består af i alt 31 mønter, og hele 16 af dem er fra Svend Estridsens tid, som var konge i Danmark fra 1047 til 1074. Det betyder, at mønterne var 15-20 år gamle på det tidspunkt, de blev lagt i jorden, siger Jens Christian Moesgaard og fortsætter:
- Derfor tyder det på, at møntudskiftningen gik langsommere på Sjælland og øerne end i Jylland.
Han understreger dog, at det endnu er for tidligt at drage nogen konklusioner.
Det er nemlig kun anden gang nogensinde, at der er blevet fundet mønter på Sjælland og øerne fra denne tidsperiode. Første gang var i 1730’erne, men beskrivelserne fra dengang er så mangelfulde, at de dårligt kan bruges til noget.
- Derfor håber vi selvfølgelig rigtig meget, at der snart dukker flere mønter op af jorden, så vi kan blive mere sikre på det her, siger Jens Christian Moesgaard.
Splittet af ploven
Egelev-mønterne er blevet fundet af tre forskellige amatørarkæologer på en mark ved hjælp at metaldetektorer.
De lå spredt på hver sin side af en lille vej men er formentligt blevet lagt i jorden som én samlet enhed, lyder det fra Anders Rasmussen, der er arkæolog på Museum Lolland Falster.
- Mønterne kan være blevet forstyrret og adskilt, da man anlagde vejen, men mere sandsynligt er de blevet ramt af ploven eller harven ved en tidligere lejlighed, siger han.
Nødvendigt med ny opfattelse
Det er først inden for de sidste 10 år, at mængden af detektorfund på Lolland Falster er kommet op på niveauet med resten af landet.
Derfor har der ifølge Anders Rasmussen været en udbredt opfattelse af, at øen var et halvkedeligt sted at opholde sig i middelalderen.
- Egelev-skatten indikerer, at der skete lige så meget her som andre steder på den tid, så den opfattelse skal helt klart ændres nu, slår han fast.
Udstilles i 2016
Blandt de 31 mønter findes blandt andet en variant af en mønt præget med navnet Harald Hen (konge fra 1074 til 1080), søn af tidligere nævnte Svend Estridsen, som aldrig tidligere er blevet set.
Vil man kaste et nærmere blik på den unikke mønt og resten af skatten fra Egelev, bliver samlingen en del af Nationalmuseets Danefæudstilling, som åbner 31. januar 2016 og løber året ud.
