Sønderjyllandstræf

på Arkæologi Haderslev den 1. juni 2014

Efter morgenkaffen blev deltagerne budt velkommen af overinspektør Lennart Madsen, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Amy Lewring, Sønderjyllands Amatørarkæologer og Jan Andersen, SDA. Derefter kom museumsinspektør Frauke Witte på talerstolen, og vi fik et spænende foredrag om de nyeste udgravninger ved Dannevirke. Det fængede virkeligt, og deltagerne fulgte engageret med. De nye udgravninger ved Dannevirke giver en ny datering der ligger før 500 e.Kr.

yt 2014 01Næste foredrag var af museumsinspektør Per Ethelberg, som desværre ikke kunne være til stede, men foredraget blev leveret af overinspektør Lennart Madsen efter Per Ethelbergs manuskript. Dette foredrag, ”Tidlig rigsdannelse”, havde udgangspunkt i dateringen af Olgerdiget/Olmerdiget. Spændende!

Efter at den medbragte frokost var indtaget, kom overinspektør Lennart Madsen igen på talerstolen, denne gang med sit foredrag ”Sønderjyske borge og herremænd i middelalderen”. Det gav os en masse at gå videre med. Foredraget var spændende og interessant og holdt tilhørerne fanget.

Foredragsrækken, som var koncentreret om Dannevirke og Sønderjylland, blev afsluttet af museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot, som fortalte om Den Danske Jarl på Dannevirke, Søren Telling, og hans liv i arkæologiens og Dannevirkes tjeneste.
Alt i alt en række spændende og interessante foredrag, som blev fulgt af de omkring 40 fremmødte. Lennart Madsen bad deltagerne se efter i deres gemmer om de havde oldsager lavet af Helgolandsflint, og delte brochurer ud til flintsamlere.

Referat med alle fotos kan ses i Fund&Fortid nummer 3, 2014.

Knud BilleKnud Bille
Sønderjyllands Amatørarkæologer,
medlem af
Fund&Fortids redaktion
E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fund&Fortid٠Nummer 3٠2014

nr3 2014

INDHOLD

Det kan og skal gøres bedre! Leder
Danefæ dukkede op på TV
Stenalderhuset ved Kollekolle
Mennesket og ilden
Landskabsarkæologi i et mediterrant/sortehavsperspektiv
Sol og sommer (Formandens klumme)
Sønderjyllandstræf
Persongalleri m.m.
Sjællandstræf i Osted 2014

tv2oestDanefæ dukkede op på TV

Det kræver ikke altid en metaldetektor eller gode øjne i marken for at finde danefæ. Nogle gange er det nok bare at tænde for fjernsynet

Egentlig føler jeg mig lidt som en tyv i natten. Jeg har berøvet en kvinde hendes kæreste eje og fået det erklæret for danefæ. Omvendt har jeg beriget Nationalmuseets samling med to sjældne skaftlapøkser fra yngre bronzealder.

Det hele begyndte med at jeg tændte for fjernsynet mandag den 31. marts i år. Hver mandag aften sender TV2 Øst programmet ”Mit kæreste eje”, hvor en antikvitetsekspert vurderer folks antikviteter for åben skærm. Det er et ganske hyggeligt program at småslumre til, men jeg vågnede brat da en skaftlapøkse kom på bordet. Den havde en kvinde medbragt for at få den vurderet.

Læs hele artiklen i det nye nummer!

Åben Udgravning - Femern Bælt

lolland
Museum Lolland-Falster inviterer til åben udgravning ved de arkæologiske udgravninger til den kommende Femern Bælt tunnel øst for Rødbyhavn.

museum lolland falster logoUdgravningerne er allerede godt i gang, og for hver dag, der går, bliver Museum Lolland-Falster lidt klogere på fortiden ved Lollands sydkyst. De enestående bevaringsforhold bag Stormflodsdiget genererer fantastiske fund og giver ny viden om området, stenalderen og dens befolkning.

Gennem mange tusind år har kysten været befolkningens omdrejningspunkt, og de mange fund, der dukker frem fra mulden, fortæller, hvordan datidens liv og virke har formet sig. Kom tættere på Lollands fortid og hør om udgravningens nyeste fund.

Hvor: For enden af Østersøvej, 4970 Rødby. Følg Museum Lolland-Falsters skilte til udgravningen.
Hvornår: 30. august 2014, kl. 12-15
Pris: gratis
NB: Husk praktisk fodtøj og varmt tøj


Mødeplads

Sjællandstræf 2014 i Osted!

femern2
Igen i år mødes vi i de inspirerende rammer på Osted Fri- og Efterskole, 10 km sydvest for Roskilde. Da pladsen i foredragssalen tillader det, er medlemmerne velkomne til at tage andre interesserede med - også børn og unge (alle under 18 år kommer ind for halv pris). Deltagerpris: kr.100. Eftermiddagskaffe: kr. 25.

Dato og tid for træffet er søndag d. 21. september kl. 10-16. Reserver allerede nu dagen i din kalender! For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt SDA’s sekretær, John Petersen, tlf. 44 99 46 47 eller e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  John har ikke telefonsvarer.

Temaer for træffets foredrag er:

Femern Bælt-forbindelsen - de arkæologiske undersøgelser og resultater, samt   Status og nyt om helleristninger

Dagens program:
9:30-10:00  Ankomst, betaling, morgenkaffe og rundstykker
 
10:00-10:15 Velkomst
 
10:15-12.30  
Terje Stafseth, udgravningsleder/arkæolog ved Museum Lolland-Falster
Foredrag om arkæologien i forbindelse med Femern Bælt-projektet med tunnel- og landanlæg. Projektet omfatter et meget stort område på land, i kystnært område og til havs, hvor ikke alene bevaringsforholdene for organisk materiale er unikke, men hvor også fysiske strukturer som fiskegærder og fangstanlæg stadig står oprejst og ikke er ødelagte eller væltede. Man taler i undersøgelserne om tredimensionel arkæologi. Her er der mulighed for at belyse store kulturelle sammenhænge. Fund af genstande og anlæg af organisk materiale er overvældende omfattende, som for eksempel fangstanlæg fra bondestenalderen, buer, pile m.m. Som noget ganske særligt har man fundet en brændt lerskive med tandindtryk fra et barn. (Pause indlagt)

12:30-13.45 Middagspause. Den medbragte mad kan nydes i skolens kantine. Drikkevarer kan købes       
                       
13:45-14.00 Evt. spørgsmål til formiddagens foredrag
 
14:00-16:00
Gerhard Milstreu, Dr., leder af Tanum Rock Art Museum                      
Skandinaviens helleristninger, status og resultater. Fokus på Bornholm, udgravninger og nye fund: Etablering af kulturpark omkring Madsebakke og Hammersholm. (30 min’.s kaffepause). Det nordeuropæiske EU-formidlingsprojekt Empire of the Sun med afsæt i Solvognen fra Danmark, Nebraskiven fra Tyskland og helleristningerne i Tanum, samt stort og småt.
 
16:00 Afslutning

Torshammer med runer fra Købelev på Lolland

Den dag Anders Rasmussen fra Museum Lolland-Falster kom forbi med genstande til danefævurdering var en af de dage, hvor timerne flyver af sted, mens man er på arbejde. Blandt sagerne var nemlig en torshammer fra 900-tallet med runer, som Torben Christjansen havde fundet ved Købelev. Genstanden er støbt i bronze og har rester af forsølvning eller fortinning samt forgyldning. Blandt de ca. 1000 torshammere, som indtil videre er fundet i det nordlige Europa, er det lille nye fund den eneste med runer på, så derfor er den noget helt særligt.

Fundet er også interessant, fordi det, vi ellers har bevaret af vikingernes skriftkultur i Danmark, er domineret af de ca. 260 runesten, som er fundet i Danmark og det sydlige Sverige. Andre genstande med runer på fra vikingetiden er ret sjældne, og de giver et andet indtryk af skriftkulturen end de ofte ret formelbundne runestenstekster.

Den lille torshammer fra Købelev har fletværksornamentik på den ene side af hammerhovedet og en kort runeindskrift på den anden. Runerne svinger i højden fra 3 til 7 mm, så det har krævet præcision at få dem ristet på genstanden. Det tog noget tid at få vristet meningen ud af indskriften; dels er runerne små, dels er overfladen meget korroderet efter genstandens 1100 år lange ophold i jorden. Men efter at have haft genstanden under mikroskop og vendt skråen en ekstra gang faldt tiøren. Omsat til latinske bogstaver ser runeindskriften således ud:

hmar x is

Det kan man oversætte til moderne dansk ’Hammer er’, hvor det lille kryds angiver et skilletegn mellem de to ord. Skrevet på mere mundret moderne dansk står der altså ’Dette er en hammer’. Runeristeren har glemt eller udeladt det første a i ordet ’hammer’, og han har spejlvendt s-runen. Dette kunne tyde på, at han ikke er særlig øvet, men han har alligevel formået at få plads til en indskrift på meget lidt plads.

Indskrifttypen, i dette tilfælde dét, at man skriver på en genstand hvad det er, er kendt fra de ældste runeindskrifter i jernalderen og frem til middelalderen, det vil sige gennem hele runeskriftkulturens historie. Den slags lidt primitive indskrifttyper tilhører de første trin af en persons skrivefærdigheder, hvis man sammenligner med teorier om læse- og skrivekyndighed. Når vi finder så mange af den slags runeindskrifter i oldtiden, tyder det på et samfund, hvor skriftkyndigheden ikke har været voldsomt høj. Det har med andre ord ikke været hvermands”eje” at kunne læse og skrive, så alene det, at vedkommende har kunnet skrive, har formentlig forsynet ham eller hende med lidt ekstra status.

De små torshammere fra vikingetiden blev brugt som amuletter. Der har været tvivl om, hvorvidt genstandstypen forestiller hammere, fordi skaftet er for kort, og hovedet er symmetrisk. Men nu ser det ud til, at vi har bevis for, at genstandstypen virkelig er hammere, og så ligger det jo lige for at knytte hammeren til Thor, som vi kender det fra mange skriftlige kilder samt en enkelt runeindskrift fra Øland. Det er jo – undskyld udtrykket – hammerfedt!

Kilde:

DDA Logo 01 transparent

Kontakt Os

Spørgsmål om medlemskab og abonnement:

Danske Amatørarkæologer
v/kasserer David Barry
Raklev Høje 40
4400 Kalundborg

Telefon: +45 5956 5660
E-mail: david@barry.dk