Bronse-celt (liten øks) funnet i 2017 i Hegra, Trøndelag. Foto: Jostein Gundersen, Riksantikvaren

Nasjonale retningslinjer for finnerlønn

Riksantikvaren har utarbeidet nasjonale retningslinjer for fastsettelse av finnerlønn ved arkeologiske funn.

Retningslinjene klargjør hva museene og Riksantikvaren legger vekt på når finnerlønn skal fastsettes, og er også ment å være viktig informasjon til finnere av løse kulturminner, særlig til metallsøkere.

Dagens finnerlønnordning har vært en del av lovverket siden 1905, og bygger på praksis helt tilbake til middelalderen. Mens man før fant gjenstander tilfeldig, leter mange nå systematisk med metallsøkere. Riksantikvaren har nå laget nasjonale retningslinjer, fordi det i dag leveres inn langt flere funn til de arkeologiske museene enn noensinne tidligere. Den store økningen de siste årene har gjort det nødvendig å få på plass nasjonale retningslinjer for fastsettelse av finnerlønn, for å sikre lik behandling landet rundt.

Hvem kan få finnerlønn?

Riksantikvaren kan gi finnerlønn for funn av løse kulturminner som er eldre enn 1537, mynter som er eldre enn 1650 og samiske gjenstander som er fra 1917 eller eldre. Det kan også gis finnerlønn for skipsfunn som er mer enn 100 år gamle, for eksempel tilbehør, last og annet som har vært om bord, når eier ikke er kjent. Det er Riksantikvaren som fastsetter og utbetaler finnerlønn, basert på anbefalinger fra de arkeologiske forvaltningsmuseene. Finnerlønn skal i utgangspunktet deles likt mellom finner og grunneier.

Riksantikvaren har ikke utbetalt finnerlønn mens arbeidet med retningslinjene har pågått. Arbeidet med å utbetale finnerlønn vil nå starte opp.

Retningslinjene finner du her (pdf)

Les mer om finnerlønn på Riksantikvarens temasider om arkeologiske kulturminner

93 deltog i sjællandstræffet, som traditionen tro begyndte med salg af arkæologiske bøger og hyggelig snak omkring morgenkaffen. Flere kom langvejs fra.

Svend Illum Hansen, arkæolog, Nordisk Megalitrestaurering, fortalte om Danmarks megalitgrave i forfald
(fig. 1). Med dette fokus var foredraget en god og engageret gennemgang af Illum Hansens nye bog, ”Jættestuebyggerne Arkitektur i Danmarks stenalder" fra 2016. Der findes næsten 3000 fredede megalitgrave i Danmark. Det oprindelige antal kan have været op ti gange så højt. En særlig indsats med vedligeholdelse startede i 1990. Restaureringsarbejdet har givet megen ny viden om bygningen af dysser og jættestuer. Bogen kan stærkt anbefales.

Flemming Kaul, seniorforsker, Nationalmuseet, fortalte levende om minihelleristninger fra Vasagård og Rispebjerggård på Bornholm (fig. 2). Igennem de seneste år er der på et par af tragtbægerkulturens samlingspladser gjort fund af små sten med soltegn (fig. 3)og indridsede mønstre, der kan tolkes som afbildninger af marksystemer (fig. 4). Indtil nu er der fundet mere end 250 dekorerede sten, der dateres til omkring år 2800 f. Kr. Mønstrene på stene kan være meget svære at erkende. Kaul opfordrede til at være opmærksom på denne nye fundtype.

Efter frokost fortalte Kristoffer B. Pedersen, kulturarvschef, Museum Sydøstdanmark, om forskningspotentialet i de store Sjællandske moser (fig. 5). På trods af dyrkning og dræning er forskningspotentialet stadigvæk meget stort i Holmegårds Mose og Åmosen med mange velbevarede bopladsområder på internationalt niveau. Det er stadig muligt at finde relevant materiale ved markvandringer i Holmegårds Mose og Pedersen inviterede til samarbejde mellem amatørarklæolger og museet herom. Der er planer i gang om at oprette et museum ”Det Ny Holmegård” og i denne forbindelse et center for mosearkæologi. Det glæder vi os til!

Som rosinen i pølseenden af de interessante foredrag fortalte Severin Tobias Mortensen, arkæolog, Museum Lolland-Falster, om detektorfund fra Øster Vandet i Thy med titlen ”Betragtninger fra pløjelaget” (fig. 6). Medlemmer fra Thy-Mors Detektorforening har siden 2007 fundet et omfattende genstandsmateriale fra området. Mere end 150 fund er fundet fra yngre germansk jernalder (ca. 520-800 e.Kr). Det var meget interessant at høre om, hvordan en sådan fundkoncentration kan behandles og om resultaterne heraf. Undersøgelsen i pløjelaget giver klare oplysninger om beboelse samt handels- og håndværksaktiviteter. Skal man vide mere om livet i Øster Vandet er det nødvendigt med supplerende arkæologiske udgravninger. Resultaterne af undersøgelsen har klart angivet, hvor man skal grave.

Det blev et af de bedste træf nogensinde!

Figurtekster:

Fig. 1. Svend Illum Hansen demonstrerer anvendelse af birkebark i tørmur
Fig. 2. En veloplagt Flemming Kaul
Fig. 3. Soltegnsten, diameter 3,6 cm. Foto: John Lee, Nationalmuseet
Fig. 4. Sten med indridsede mark- og plantesymboler, 3 x 5 cm. Foto: Rogvi N. Johansen, Moesgaard
Fig. 5. Kristoffer B. Pedersen inviterer til samarbejde
Fig. 6. Severin Tobias Mortensen med ”Betragtninger fra pløjelaget”

Rekonstruktionen af Alugods ansigt

TAK

Det lykkedes takket være et fantastisk samarbejde mellem Furesø Kommune, Furesø Museer og Værløseegnens Historiske Forening at samle de nødvendige 75.000 kr. til rekonstruktionen af Alugods ansigt og til en udstilling på Furesø Museer. Her skal rettes en meget stor tak til samarbejdet og de mange borgere, foreningsmedlemmer, ansatte på rådhuset, kommunen, spejderne, Oldtidsstifonden, Sammenslutningen af Lokalhistoriske Foreninger, erhverv og ikke mindst til Aage & Johanne Louis-Hansens Fond, der har bidraget til Alugodprojektet.

PRÆSENTATION AF SDA’S MEDLEMSFORENINGER

I løbet af 2019 vil vi i korte beskrivelser på SDA’s Facebook-side, præsentere jer for de 22 arkæologiske foreninger, der er SDA medlemmer, henholdsvis fra Jylland, Fyn, Sjælland (og øerne) og Bornholm.

Thy-Mors detektorforening er den første forening i rækken. Formand Peder Laursen beskriver foreningen således:

Thy-Mors Detektorforening blev dannet d. 12. februar 2005 af en håndfuld entusiastiske detektorfolk med Claus Thinggård og Chris Jarvis i spidsen og med støtte fra Jens Henrik Bech fra Thisted Museum.
Foreningen fylder så 14 år i februar 2019 og må være en af landets ældste. Det er en forholdsvis lille forening med kun 50 medlemmer, hvor alle kender alle.

Foreningen arrangerer hvert år i september et ”Detektor-rally” med 50-70 detektorfolk fra Danmark, Norge og Sverige. I 2013-2015 lavede Thy-Mors Detektorforening i samarbejde med TV-Midtvest en række seriøse tv-udsendelser under navnet ”Metaldetektiverne”. Udsendelser der blev og stadig er meget populære og som stadig kan ses på de forskellige regionalstationer.