Fundaften v/ Esben Aarsleff torsdag d. 31. maj kl. 19.30 – 21.00

Efter en god forårssæson har museet fået en masse fund indleveret fra flittige detektorbrugere. Blandt fundene er det især spænder og mønter, der dominerer billedet, men der ligger også mange andre dimser og danefæ i mulden, som vi skal tale om.  Efter en god forårssæson har museet fået en masse fund indleveret fra flittige detektorbrugere. Blandt fundene er det især spænder og mønter, der dominerer billedet, men der ligger også mange andre dimser og danefæ i mulden, som vi skal tale om.

Har man selv gjort nogle nyere fund, er man meget velkommen til at tage dem med på denne aften, så alle kan se og røre de nyeste fund, og høre om deres historie.    

Fundaften: Dimser og Danefæ 

Tid: torsdag d. 31. maj 2018 kl. 19.30 til 21.00 

Sted: Frederiksgade 9, 1. sal, 3400 Hillerød. P-plads ved museet. 

Pris og Tilmelding: Gratis. Ingen tilmelding.

SDAs Årsmøde i Odense. Årets Arkæolog 2018 er udnævnt: Frantz Howitz, der efter udnævnelsen holdt et stærkt foredrag for forsamlingen om nogle af sine mange oplevelser i og med arkæologien. Frantz kom også ind på interview teknik... det som han er så dygtig til. Der var også et par andre gode foredrag. Jesper Hansen fra Odense Bys Museer fortalte om de senere års mange byarkæologiske undersøgelser ( og igen skal bogen Knuds Odense anbefales) og sidst, men ikke mindst, holdt Steen Agersø et godt foredrag om sine mange fund fra Havsmarken på Ærø. En virkelig god dag med super oplysende foredrag.

Her ses en ydmyg, men glad og stolt Frantz Howitz med det traditionelle lerfad, som Årets Arkæolog modtager.

I dag til morgen modtog jeg den sørgelige meddelelse, at SDAs tidligere formand og mangeårige bestyrelsesmedlem , Jan Andersen, er afgået ved døden sent torsdag aften den 22. marts 2018. Jan sled i de sidste mange måneder med smerter i hoften, og en operation tidligere på måneden, skulle råde bod herpå. Desværre var operationen nok en for hård omgang, og Jans hjerte havde svært ved at følge med. Efter ugers indlæggelse på Aalborg sygehus, Nykøbing F. sygehus og til sidst Roskilde sygehus, måtte Jan give op, og sov stille ind.

Jan vil blive savnet i både amatørarkæologiske - som i fagarkæologiske kredse for sit store engagement i arkæologien. Jan var samler og havde skabt sig en stor fin samling af oldtids- og middelaldergenstande fra området omkring Moseby på Nordfalster, hvor han boede. Jan stillede altid de rigtige faglige spørgsmål - præcis de spørgsmål, der var så svære at svare på, men som også viste en reel indsigt og nysgerrighed. Jan gav ikke sådan lige op, når det gjaldt at finde forklaringer på arkæologiske spørgsmål, om det så var rensdyrjægernes jagtruter, yngre stenalders redskabsinventar eller middelalderens bebyggelser. Jan var lyttende og rolig og havde altid tid til et besøg, og da han kunne, gik vi på ture på Falster, og han øste af sit store lokale kendskab. Foruden mark rekognosceringer, med og uden metaldetektor, besøgte Jan og jeg en del ældre gårdmænd, der havde taget deres gårdsamlinger af oldsager med sig til nye hjem. På trods af det lokale museums modstand hertil, registrerede vi en del af disse samlinger, og igen måtte jeg sande, at Jan ikke bare sådan gav op. Han kunne se vigtigheden af, at bevare i det mindste fundsteder og fotos af de mange genstande, og via sit tidligere arbejde som forsikringsmand, vidste Jan præcis hvor de flotteste og største samlinger lå. Det var en fornøjelse at være med til.

Vi har mistet en god ven og kammerat.

Lad vores tanker gå til Jans eneste søn, Peter Thor Andersen (Faaborg Museum) og familien, der nu skal en svær tid igennem.

Foto: Allan Faurskovs - bondejern.dk

– noget om en frivillig samfundstjeneste og op til 4½ ton bly

Det opsving, som hobbyen »at gå med metaldetektor« har fået i de senere år, har resulteret i tusindvis af kulturhistoriske fund fra oldtiden og middelalderen. Alle disse fund har været medvirkende til at skubbe forskningen af de fortidige kulture et godt skridt fremad, da masser af nye oplysninger om produktion og samhandel/handelsveje, der hidtil har været så godt som ukendte eller blot lidt belyste, pludselig står klart for os. Forskerne kan slet ikke undvære disse fund.

Men det er en hel anden side af detektorarkæologien, der skal omtales her. Det skal handle om sidegevinsterne. Ikke de almindelige oldsager, som meget ofte og fejlagtigt af detektorførerne bliver betegnet som ”sidegevinster”. Det skal handle om alt det skrot, som indsamles efter hver tur på marken.