Årets Arkæolog 2021

andres dobat 01

Årets Arkæolog 2021 - Andres S. Dobat (Minos)

Danske Amatørarkæologer har valgt at udnævne fagarkæolog og lektor ved Aarhus Universitet Andres Dobat som Årets Arkæolog 2021.

Vi ønsker at hædre Andres Dobat som iniativtager til og for arbejdet med at udvikle DIME – Digitale Metaldetektorfund – denne portal, som mange detektorbrugere/ detektoramatørarkæologer bruger til at registrere deres arkæologiske fund og som i den grad er med til at gøre den del af kulturarven, som disse folk går og finder, tilgængelig for museerne og for forskerne samtidig med at også brugernes egen viden om kulturarven øges. DIME er udviklet sammen med kollegaer og museer, men ikke mindst har Andres Dobat jo undervejs gjort brug af nogle af DAA’s medlemmer, der har været med til at afprøve DIME, og Freddy Arntsen fra bestyrelsen og aktiv i Fuark har deltaget i styregruppen.

I dag er der over 3000 brugere af platformen, og Andres Dobat betegner den som verdens største borgerforskningsprojekt i arkæologi.

Fadet er det synlige bevis på udnævnelsen og er specielt fremstillet af Pottekonen i Kerteminde. Det er dekoreret med stenaldermotiver og de tre statuetter fra yngre bronzealder, der indgår i DAA’s logo. Statuetterne er fundet ved Viksø på Sjælland, på Midtfyn og på Viborgegnen i Jylland og symboliserer sammenslutningen af amatørarkæologer i Danmark

DAA/SDA har udnævnt ”Årets Arkæolog ”hvert år siden 1992. Æren gives til en person, der har gjort særlig indsats for dansk arkæologi enten som fagarkæolog, amatørarkæolog eller formidler.

DDA Logo 01 transparent

Kontakt Os

Spørgsmål om medlemskab og abonnement:

Danske Amatørarkæologer
v/Formand Paul-Uwe Grunwald
Sdr.Hostrunp Bygade 24
6200 Aabenraa

Telefon: +45 5181 2674

E-mail: paul-uwegrunwald@web.de