Fund&Fortid nr. 4 - 2020

Trods Covid19 udkommer Fund&Fortid til tiden

FundogFortid 4 20 forside small

Selv om 2020 ikke har været det bedste år for os allesammen... udkommer "Fund&Fortid - Arkæologi for alle" planmæssigt. Nummer 4 vil blive udsendt omkring den 1. december.

Indholdet er denne gang lidt blandet, men med to større artikler, dels om flinthugning, dels om Hedegård i Midtjylland. Nyt fra Nationalmuseet måtte desværre udgå for denne gang, men vi regner igen med spændende nyt i 2021 fra vores nationale museum. Til gengæld bringes en lille historie om en sjælden grav fra jernalderen. Der vil også være lidt for de, der ikke helt har glemt vores ældste stenalder.

Som altid kan man henvende sig hvis bladet mod forventning ikke er dukket op den 14. december. Kontakt da Benny Staal via vores hjemmeside, og vi vil sende et friskt nummer til dig,

Forside

En flintdolk lavet af Sofus Stenak. Foto: Derek Mclean.
Rekonstruktion af pugioen fra Hedegård lavet af lærer og smed
Bjarne Boddum, Haderslev. Foto: Orla Madsen.
Karolingisk beslag fundet under Thy Rally 2020 af Mette Norre Bækgaard. Foto: Allan Faurskov.
Tværpil, Danmark. Ukendt fund - sted. Foto: Benny Staal.
Lerfad til Årets Arkæolog lavet af Pottekonen, Susanne Jensen, Kerteminde. Foto: Benny Staal.

Indhold

  • Nekrolog - David Barry
  • Langt fra hjemmet?
  • Formanden har ordet
  • Flinthugningspotentiale i arkæologien
  • Rige midtjyder ved Skjern Å omkring Kristi fødsel
  • Den lille pige fra Ådalen, Thy Rally 2020
  • Årets Arkæolog 2020 / Persongalleri
  • Bogomtale / Kontingentbetaling 2021

Årets Arkæolog 2020

lis helles olesen
Foto: Benny Staal

Arkæolog og museumsinspektør ved Holstebro Museum, Lis Helles Olesen, er blevet udnævnt til Årets arkæolog 2020 af Danske Amatørarkæologer (DAA). Det skete efter flere aflysninger og udsættelse af amatørarkæologernes årsmøde på grund af COVID-19 krisen.

Men den 9. oktober blev et mindre arrangement gennemført på Friesboeshvile i Lyngby hvor formand for amatørarkæologerne, Jette Svane Hansen, holdt en hyldesttale. Her blev det kraftigt fremhævet, at Lis Helles Olesens arbejde gennem årtier med luftfotoarkæologi, har været medvirkende til formidling af fortidsminder i hele landet. Ofte fortidsminder, der ikke umiddelbart kan ses, andet end fra luften. Jette Svane Hansen betonede dette vigtige arbejde i forhold til amatørarkæologien, hvor især detektorarkæologer bruger luftfotos til at lokalisere bopladser fra den sene jernalder. Blandt andet sagde Svane Hansen: "Derfor vil Danske Amatørarkæologer gerne anerkende dit arbejde som luftfotoarkæolog både i erkendelse af, hvad dit arbejde kan betyde for vores viden om vores kulturarv, hvad det kan bibringe de professionelle såvel som for os amatørarkæologer af viden om landskabet set fra et fugleperspektiv."

Efter formandens tale holdt Lis en takketale, hvor hun ridsede sin arkæologiske karriere op - fra selv at have været amatørarkæolog på egnen omkring Holstebro, til i dag, hvor hun sammen med gode kollegaer, Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum og Mathias Christiansen Broch, Holstebro Museum m.fl., har arbejdet intenst med luftfotoarkæologien. Dette arbejde har blandt andet resulteret i to store flotte og informative bøger, Luftfotoarkæologi bind 1 og bind 2, som blandt fagfolk anses for at være banebrydende arbejder.

Årets arkæolog er en anerkendelse, som DAA siden 1992 har udnævnt. Det synlige bevis er et lerfad, der er stærkt inspireret af det berømte skarpsallingkar (kendt fra 50-kr. sedlen). På karrets kant står Årets Arkæolog 2020 på den ene side og Lis Helles Olesen på den anden side. Årets arkæolog er en person, som gennem forskning og formidling af arkæologiske emner har skabt interesse for arkæologien og fortiden i Danmark. På Danske Amatørarkæologers hjemmeside https://www.arkaeologi-sda.dk/arkaeologi/arkaeologi kan man se rækken af Årets arkæolog siden 1992.

Tillykke til Lis Helles Olesen og Holstebro Museum.

I går slog lynet ned.

1458535 605 0 0 0 0 0 4

I går, den 15. september 2020, slog lynet ned fra en klar himmel. Det ramte Danske Amatørarkæologers (DAA) kasserer, David Barry, som uden forvarsel blev revet bort fra sin familie, venner og amatørarkæologiske kollegaer. På den netop opstartede udgravning Øresø Mølle i Åmosen, som David havde glædet sig enormt til at deltage i, og som han gennem det seneste halvandet års tid havde besøgt utallige gange for at redde oldsager fra Maglemosetid, faldt han pludselig om midt i arbejdet. På trods af genoplivningsforsøg indtil ambulancen kom, var der ikke noget, nogen kunne stille op. En ubegribelig hændelse, som vi altid vil huske.

David kom jeg til at kende i 2007, hvor jeg foretog en udgravning på Herredsåsen i Kalundborgs nordlige udkant. David boede lige ved siden af og kom naturligvis ud for at se, hvad som foregik på stedet. Jeg fik en god snak med David, og da jeg var alene med gravemaskinen, sagde jeg på et tidspunkt til ham, at hvis han var så interesseret i arkæologi, kunne han lige så godt tage en skovl og gå ned ad skråningen og snitte en grube: en kort forklaring, og David var i gang. Heldigvis viste netop denne grube sig at indeholde masser af potteskår, ja fra 15-20 lerkar fra førromersk jernalder, og David spurgte mig, om han måtte tage dem med hjem og vaske dem. Det var ok, jeg fornemmede jo straks en ildsjæl, der også kunne fortælle om sin arkæologiske interesse fra engang han boede på Cypern og der fandt potteskår fra oldtiden. Ikke nok med at potteskårene blev vasket, de blev skam også sorteret og limet sammen til halve lerkar, så typer kunne bestemmes osv.

Davids interesse for arkæologien blev ikke mindre som årene gik. Han meldte sig ind i Kalundborg Arkæologiforening i 2007, hvor han overtog formandsposten i 2011 og lidt senere også formandsposten i Kalundborgs Museumsforening. Endelig påtog David sig også at være bestyrelsesmedlem i DAA fra 2014, og som foreningens ny kasserer fra 2016 fik David ryddet op og ordnet regnskabet. Medlemslisten i DAA samt ikke mindst hvem og hvornår der kom nye abonnenter til bladet "Fund&Fortid - Arkæologi for alle", havde David fuldstændig styr på. Siden 2019 deltog David også som medlem af redaktionsgruppen på "Fund&Fortid", og her ydede han også en kæmpestor indsats ved hvert nummers layout og udsendelse. Suzanne Barry, hans hustru, læste korrektur på alle artikler, og samarbejdet med dem begge førte til bladet, som det ser ud i dag. Det bliver vanskeligt at undvære Davids indsats i fremtiden. David var organisator og igangsætter for arrangementer i Kalundborg Arkæologiforening og i DAA.

Udenfor Davids og Suzannes hjem på Herredsåsen kan man fra deres køkkenvindue skimte en stendysse, Vriedysse. Som den ildsjæl David var, tog han i 2019 fat på egenhændigt at fjerne bevoksningen på dyssen og et stendige, som førte op til dyssen. Der blev via Kalundborg Arkæologiforening taget kontakt til Kalundborg Kommune, som velvilligt stillede midler til rådighed, så dyssen kunne formidles på fornemste vis. Et skilt er opsat ved dyssen. Billedet her af "Fund&Fortid" nr. 3-2019 viser det færdige resultat. David var stolt af sit resultat og viste Vriedysse frem ved enhver lejlighed, der bød sig. Vi er mange der nu må nøjes med at være stolte af at have kendt et så venligt, entusiastisk og målrettet menneske som David var.
David vil blive savnet og husket. Savnet vil være stort for den amatørarkæologiske verden, der har mistet en ildsjæl, men enormt for familien, Suzanne og de fire børn, Adam, Daniel, Alexandra og Filippa samt hans i alt seks børnebørn. Vores tanker går til familien.
 
I stedet for eventuelle blomster beder familien om at man donerer et beløb til et formål i Davids ånd. Mere info om dette og afskeden følger. Æret være Davids minde.

Benny

david 01

Åbent hus på udgravningerne i Favrholm

onsdag d. 2. september 2020 kl. 15-19

Kom og hør om de mange resultater og se de nyeste fund fra de arkæologiske udgravninger i Favrholm, når Museum Nordsjælland holder Åbent Hus onsdag d. 2. september kl. 15-19.

Mødested: Skurvognene for enden af jernpladevejen ved Smørkildevej 10, 3400 Hillerød. Parkering skal ske på grus-arealet ved rundkørslen.

Alle opfordres til at medbringe fornuftigt fodtøj, da det er et ujævnt terræn. Arrangementet kræver derfor også en vis mobilitet.

Udgravningerne i Favrholm

Efter 5 års udgravninger på sygehusgrunden er arkæologerne nu i gang med at undersøge områderne mellem sygehusbyggeriet og gården Favrholm, hvor Smørkilefingeren i den nye bydel Favrholm skal anlægges. I næsten hvert eneste lille mosehul er der spor efter affald og sakrale handlinger, og på hver eneste forhøjning er der spor efter bopladser. Området har været et sandt El Dorado med et mylder af liv, men kun i udvalgte perioder af oldtiden. I andre perioder har der været helt affolket.

favreholm 01
Arkæologerne i gang med udgravning af moselag. Foto: Museum Nordsjælland ©

Den første periode med befolkningsboom var for ca. 5500-5200 år siden, som svarer til første del af bondestenalderen. De tidligste bønder var tiltrukket af de fugtige overdrevslignende arealer, hvor de små forhøjninger var omgivet af vådområder. I vådområderne har man både smidt affald og ofret mennesker, økser og lerkar. Offerfundene er absolut de mest spektakulære, men affaldet giver det bedste indtryk af datidens beboere. Der er således fundet spor efter husdyr, blandt andet kvæg, svin og får. Desuden er der fundet masser af flint, både redskaber som knive og økser, men også restprodukter fra fremstillingen af redskaberne. Endelig er der fundet potteskår fra ødelagte lerkar, hvoraf en del har været flot dekoreret. Oprindeligt har der sikkert også været andet affald, for eksempel madrester, men det er ikke bevaret.

Det andet befolkningsboom ser vi i ældre jernalder for ca. 2500 til 1700 år siden. I denne ca. 800-årige periode er de mest massive spor fra tiden omkring 100-300 e.Kr., hvor man har anlagt huse på forhøjningerne og gravet tørv i mosehullerne. I de selvsamme moser ofrede man både lerkar, dyr, trægenstande og store mængder lyse sten. I to af moserne er der fundet større stenlægninger, som muligvis har været brugt til platforme i forbindelse med offerhandlinger. Man fortsatte desuden tidligere tiders brug af moserne til affald og andre aktiviteter, der afspejles i de mange knogler og lerkar i lagene fra den ældre jernalder.

De sidste bopladser forsvinder fra området i 4-500-tallet og først i 12-1300-tallet opfører man igen bygninger på arealet. Denne gang er der tale om en vandmølle, hvor møllekanalen og de sidste rester af møllehuset er bevaret. I forbindelse med udgravningen er der fundet store mængder trækul og brændte korn, som tyder på, at møllen er nedbrændt, sandsynligvis i 1300- eller 1400-tallet. Møllen tolkes som forgængeren for Favrholm Ladegårdsmølle, der blev fundet på arealet, hvor Klimaparken ligger i dag. Vandmøllen hørte til den middelalderlige landsby Egespur, som har ligget på markerne omkring Smørkilde Bakke, øst for Klimaparken.

favreholm 02
Mikado i udgravningen. I forgrunden ses arkæolog Jason Leech. Foto: Museum Nordsjælland ©

De mange fund giver et fantastisk indblik i oldtiden og middelalderen, og selvom Danmarkshistorien ikke skal skrives radikalt om, så bliver vi meget klogere på datidens mennesker, både deres hverdag, men også de mange sakrale handlinger, som vi har fundet spor af. Mest epokegørende er nok spor efter mulige offerplatforme fra tiden omkring 100-300 e.Kr. Men en vandmølle fra middelalderen, som ovenikøbet er brændt ned, er bestemt heller ikke hverdagskost.

mns logo red

Åben udgravning: Jagten på den forsvundne Eremitage

MG 1998 960x320

august 26 : 9:00 - 15:00 Gratis

Kom og vær med når arkæologer fra Kroppedal Museum og Museum Nordsjælland rykker ind i Dyrehaven og går på jagt efter stedets første Eremitage. Onsdag d. 26. august, kl. 9 – ca.15.

Det Eremitageslot vi alle kender, er ikke det oprindelige. Det første byggede Christian 5. tilbage i 1694 til ophold under sine parforcejagter.

Gåden om Eremitagens placering forsøges nu løst, når arkæologerne går i jorden for at undersøge et område tæt ved det nuværende slot efter spor. Det er nemlig i området tæt ved slottet at en række genfundne kort fra tiden omkring år 1700 fortæller os, den første Eremitage skulle have ligget. Og da denne placering stemmer overens med den eneste udførlige beskrivelse af huset fra 1702, peger alt i retning af, at sporene efter Eremitagen må gemme sig netop her.

Den arkæologiske jagt efter den første Eremitage i Dyrehaven sker i et samarbejde mellem de to museer, Naturstyrelsen samt Sitemanager sekretariatet for Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, der sammen med Kristoffer Schmidt, museumsinspektør ved Museum Nordsjælland, og tidligere leder af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Jette Baagøe, har stået for de forudgående arkivalske undersøgelser.

På dagen for udgravningerne vil det være muligt ved selvsyn at følge jagten, mens udfaldet af undersøgelserne vil blive præsenteret mere indgående for publikum i weekenden d. 5.-6. september, hvor Nationalmuseet i samarbejde med site manager Jesper Munk Andersen ganske ekstraordinært vil udbyde en række særomvisninger med en guidet tur inden for i det nuværende slot og en præsentation af udgravningsresultaterne uden for. Der er grundet Coronarestriktioner begrænsninger på antallet af billetter hertil, som allerede nu kan købes på Eremitageslottet.dk for 125,- kr.

Læs mere i pressemeddelelsen August 2020, Jagten på den forsvundne Eremitage.

Detaljer

Dato: 26 august 2020
Tidspunkt: 9:00 - 15:00
Pris: Gratis

Arrangører

Museum Nordsjælland
Kroppedal Museum
Parforcejagtlandskabet

Sted

Eremitageslottet
DyrehavenKgs.
Lyngby,
2800 Danmark
+ Google Maps

Hjemmeside: https://kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/eremitageslottet.html

DDA Logo 01 transparent

Kontakt Os

Spørgsmål om medlemskab og abonnement:

Danske Amatørarkæologer
v/Formand Jette Svane Hansen
Arkæologiklubben Flækken
2800 Lyngby

Telefon: +45 3828 6158
E-mail: jette.svane@gmail.com