Kære medlemmer af Danske Amatørarkæologer
Information fra bestyrelsen om kommende arrangementer:
Årsmøde 2022, den 8. maj: I Fund&Fortid nr. 1 (2022) er DAA’s generalforsamling 2022 annonceret – her finder I programmet. Mødet finder sted 10:15 – 15:45 på Møntergården, Møntestrædet 1, 5000 Odense. På årsmødet holdes foredrag om "RUS - Vikinger i øst" og "Magt og Guld - Vikinger i øst" ved Charlotta Lindblom. Foredraget lægger op til et besøg på Moesgaard og en guidet tur gennem udstillingen " RUS - Vikinger i øst" den 19. juni - se herunder arrangementet: Træf i Jylland 2022 på Moesgaard Museum. På generalforsamlingen holdes desuden et foredrag med titlen "Noget om guldbrakteater i almindelighed og om Vindelevfundet i særdeleshed" ved Morten Axboe, ydermere kåres årets arkæolog. Husk at medbringe mad og drikkevarer.
HUSK at melde jer til generalforsamlingen senest den 23. april 2022 hos kassereren, Anne Lise Rahbek, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. +45 22190574. Deltagergebyret på kr. 150,00 skal betales senest ved tilmeldingsfristen ved overførsel til foreningens bankkonto reg.nr. 1551 kontonr. 8772010 eller til MobilePay 80916. HUSK venligst at opgive navn og postnummer på deltagerne. Bemærk venligst, AT DER IKKE ER ADGANG til Møntergården før klokken 10:00 og til foredragssalen før klokken 10:15.
Træf Jylland 2022 på Moesgaard Museum, den 26. juni: Arkæologitræf i Jylland er for ALLE: DAA's bestyrelse har den 26. juni, klokken 11:00-15:00 arrangeret et Arkæologitræf Jylland på Moesgaard i Aarhus. Her giver museumsinspektør Mads Kähler en guidet tur gennem udstillingen "RUS - Vikinger i Øst". Desuden er der planlagt et foredrag om fx Vikingekongen Godfred og udgravningen af hans vikingeskibsværft på Eskelundspladsen ved Århus Å.
Træf Sjælland 2022, den 8. oktober: Arkæologitræf Sjælland er for ALLE. Der afholdes Arkæologitræf Sjælland den 8. oktober. Her går turen i egne biler til både LOLA udstillingen i Maribo på Lolland og til udgravningen ved Rødby. Herom vil I høre nærmere, når vi har planlægningen helt på plads.
Andet Inspirationsmøde Vest den 11. marts 2023: Inspirationsmødet er tiltænkt DAA’s medlemsforeninger. Dvs. fx en bestyrelsesformand plus 1-2 medlemmer fra bestyrelsen. En detaljeret tilrettelæggelse følger, når vi nærmer os datoen. Medlemsforeningerne vil blive tilsendt en invitation.
DAA’s arkæologirejse til Nordtyskland i september 2023: Reserver allerede nu feriedage til denne interessante rejse! Det drejer sig om en fem-dages tur, som foregår i rejsebus. På turen skal vi besøge Hedeby. I Slesvig ser vi Domkirken og på Gottorf Schloss beundrer vi istidsudstillingen og Nydamsbåden. I Lübeck besøger vi det nye, meget interessante Europäische Hansemuseum. Fra Stralsund går turen til Rügen, hvor kong Valdemar den Store og biskop Absalon i 1168 erobrede Rügen og ødelagde Vendernes helligdom for Svantevit ved Arkona. Ovenstående seværdigheder er blot et udpluk. Angående datoer og højdepunkter se Fund&Fortid nr.2, 2022.
Vel mødt!
DAA's bestyrelse